fbpx

🎨 Nøje udvalgte mærker 📦 Fri fragt ved køb over 599 kr. 💬 Gratis professionel rådgivning

4.8 / 5 på Trustpilot

Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Om mig

Hej! Det er mig – Victoria – som står bag “Happy Faces”. Jeg er professionel ansigtsmaler, og jeg elsker at gøre fester mere farverige og bringe et smil på børns ansigter. Lad mig fortælle lidt om mig selv:

Jeg er født og opvokset i Østrig og flyttede til Danmark for 10 år siden. Jeg taler flydende dansk (og engelsk forresten), men min accent kan jeg ikke løbe fra. Det kommer der nogle gange nogle sjove samtaler ud af med børn, som fx dengang jeg blev spurgt, om jeg kører frem og tilbage fra Østrig.

Men hvordan kom jeg til at arbejde med ansigtsmaling? Jeg er egentlig uddannet folkeskolelærer, men jeg har altid elsket at male og at være kreativ. Til et event, jeg deltog i for nogle år siden, var der en ansigtsmaler, og det vækkede noget i mig. Efter denne oplevelse blev jeg opsat på at lære alt om ansigtsmaling.

Jeg bestilte min første maling og nogle pensler for at prøve det af, og hvad der startede som en hobby og lidt “hyggemaling”, er nu blevet min passion og mit levebrød. Jeg tilføjede hurtigt flere farver til min samling, en kuffert blev fyldt, og mit udstyr blev omdannet til en professionel arbejdsplads.

Hvad der er vigtigt for mig:

TRYGHED

Det er meget vigtigt for mig, at børnene føler sig veltilpas og trygge, mens de bliver malet af mig. Det skal være en spændende, sjov og tryg oplevelse, som de med glæde vil huske tilbage på. 

HYGIEJNE 

Som ansigtsmaler har jeg et ansvar for at holde mine materialer og mit udstyr ordentlig rent, og det er meget vigtigt for mig at arbejde hygiejnisk. Mens jeg arbejder, prøver jeg at holde min arbejdsplads så ren som muligt, og efter hvert arrangement rengør og desinficerer jeg mine pensler, svampe og maling.

PROFESSIONEL OPTRÆDEN & KVALITETS UDSTYR 

Jeg møder altid op til et arrangement med en professionel indstilling, så du og dine gæster kan få en god oplevelse. Derfor sørger jeg også for, at alt mit udstyr er af høj kvalitet.

Ansigtsmaler Victoria maler