🎨 Nøje udvalgte mærker 📦 Fri fragt ved køb over 599 kr. 💬 Gratis professionel rådgivning

4.8 / 5 på Trustpilot

Lær at lave ansigtsmaling – nem ansigtsmalings guide til begyndere

569A3278

Tips til ansigtsmaling for begyndere 

“Hvordan starter jeg med ansigtsmaling?” 

“Hvorfor bliver mit resultat ikke som på nettet?” 

“Der er så mange guides – hvor skal jeg begynde?” 

Jeg kan godt forstå dig, hvis du gerne vil lære at lave ansigtsmaling på dit barn (eller et barn du kender), men bliver overvældet over alle muligheder. Der findes masser af how-to guides, videoer, tips og tricks og ikke mindst produkter man kan vælge imellem – det er en jungle at navigere rundt i.

Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg til dig, som er overordnet guide om ansigtsmaling. Her er nogle af de vigtigste punkter at huske på, når du begynder at male ansigter: 

1) Forberedelse – indkøb af udstyr

 

Før du kan kaste dig ud i at male sommerfugle, tigere og enhjørninger, skal du have det rigtige udstyr. Du behøver ikke alt på én gang – start simpelt, og byg gradvist dit sortiment op.

Must-haves 

For at komme godt i gang, skal du bruge:

  • En ansigtsmaling-palette: En palette med 6-12 farver er perfekt til begyndere. Den indeholder alle de grundfarver, du har brug for til de mest populære designs, og du får mange, små farver samlet i en palette. Det er en smart måde at øve dig på og lære ansigtsmaling at kende uden at investere i mange enkelte farver. Når du er klar til at male oftere eller professionelt, kan du overveje at købe individuelle farver i større beholdere.

  • Pensler: Du skal som minimum have en rund pensel, da det er den, der bruges oftest når man laver ansigtsmaling. Det er den man tegner linjer og detaljer med eller til at lave en kontur rundt om et motiv. En filbertpensel er en bredere pensel, der er god til at male runde former og dække et større område hurtigt.


  • En rund svamp: En svamp er essentiel til at lægge en flot base og blende flere farver sammen. Den kan let skæres over i to halve, så svampen bliver mindre og passer bedre til et børneansigt.

569A0492
 
  • En vandbeholder: En kop, et glas eller en lille bøtte kan bruges til at have vand i.

Du kan også vælge et startsæt, som indeholder alt det nødvendige udstyr samlet. Disse sæt fås i forskellige prisklasser, så der er en løsning til ethvert budget.

Ekstra udstyr (valgfrit) 

 

Udover must-haves er der også udstyr, der kan gøre ansigtsmalingen endnu sjovere og nemmere:

  • Glimmer: Giver et magisk finish til dine designs.

  • Skabeloner: Gør det nemt at lave præcise og detaljerede mønstre, selv for nybegyndere.

  • Splitcakes: Ansigtsmaling sammensat af forskellige farver, så du kan lave flotte farveovergange med et enkelt penselstrøg.

  • Flere pensler og svampe: Gør det lettere at skifte mellem farver uden at skulle rense udstyr hele tiden.

Husk, at alt ansigtsmaling, du køber fra min webshop, er hudvenligt, allergitestet og nemt at vaske af – perfekt til både begyndere og øvede malere.

2) Øv basale teknikker og rutiner

Ansigtsmaling er ikke bare at dyppe en pensel i noget maling og smør det på huden. Der findes mange forskellige teknikker, måder at påføre maling på og effekter.

Til en start anbefaler jeg dig at fokusere på det mest basale: at kunne påføre maling med en svamp (det er nemmest) og en pensel. Brug god tid på at aktivere malingen – det kan tager fra 10 sekunder til et minut. Hvis du bruger svampen til at påføre malingen så dup forsigtigt på huden, indtil farven er kraftigt og dækker tilstrækkeligt. Øv dig på dig selv (fx din arm eller ansigt), på dit/et barn eller på en træningsplade. Øvelse gør mester – så fortvivl ikke hvis det ikke fungerer første gang.

En rund pensel er et hyppigt brugt værkstøj hos ansigtsmalere. Med en rund pensel kan du tegne små detaljer som fx stjerner, punkter og teardrops, som gør at et motiv bliver harmonisk, smukt og fuldendt.

3) Simple mønstre og motiver

Start småt og giv dig selv nogle successoplevelser. Start med at øve simple motiver (som fx et hjerte eller en blomst), for at få en dybere forståelse for hvordan man bruger en pensel og en svamp.

Find inspiration på Google eller Pinterest (søg gerne på engelsk) eller se eksempler på sociale medier eller min blog.

4) Komplekse designs

Når du har fået styr på de mere simple motiver og føler dig selvsikkert, kan du begynde at udfordre dig selv og prøve mere komplekse og større motiver. Det kunne være dyreansigter, superhelte eller fantasifigurer.

5) Reflekter over dit arbejde 

Tag billeder af dine motiver og gennemgå og reflektere over dem. Er der noget du kunne gøre bedre næste gang? Er symmetrien i orden, spiller farverne sammen og har du husket alle detaljer?

Husk, at øvelse gør mester. Klap dig selv på skulderen for hver eneste gang du øver dig – og husk at sammenligne dig (men med dig selv). Du vil bliver overrasket at se din fremskridt i løbet af et år, eller bare et par måneder.

God malelyst.