Ansigtsmaling eller glittertattoos til børnefødselsdagen eller familiefesten
Mange børn drømmer om at være en isprinsesse, en smuk sommerfugl, en uhyggelig pirat eller en farlig løve for en dag. Med ansigtsmaling får børnene mulighed for at træde ind i en ny rolle i en fantasiverden, som skabes i et samspil mellem dem og mig.
Festens højdepunkt
For børn er dét at blive malet en magisk oplevelse. De kan blive fortryllet i min stol i løbet af ganske få minutter. Ikke kun børnene, men også de voksne kan godt lide at blive malet med små motiver og synes, det er hyggeligt, spændende og afslappende.
Ansigtsmaling er det perfekte højdepunkt til børnefødselsdagen, et bryllup eller til en anden privatfest, som du ønsker at gøre til et uforglemmeligt minde for dig og dine gæster.
Book mig til din næste fest og få:
Glade Børn Og Voksne
Jeg har endnu ikke mødt et barn, der ikke kunne lide enten at blive malet eller at se andre blive malet. Ansigtsmaling skaber glæde og tiltrækker nysgerrige børn, der vil elske at blive forvandlet til en farlig løve, en sej prinsesse, en smuk sommerfugl, eller hvad de nu drømmer om. Når jeg har malet børnene, lever de sig hurtigt ind i deres nye rolle og finder ofte på nye sjove lege, som de voksne vil glæde sig over at observere.
Underholdning i særklasse
Som ansigtsmaler samler jeg børn (og ofte også voksne) og skaber en fælles oplevelse for dem på tværs af køn, alder, interesser m.m. Booker du mig til din næste fest, undgår du at få sved på panden over at skulle stå for underholdningen. Jeg sørger for at inddrage alle nysgerrige og interesserede børn – også dem, der måske ikke har lyst til at blive malet, men gerne vil kigge på eller spørge ind til processen.
Et minde, der varer ved
At have en ansigtsmaler til sin børnefødselsdag eller familiefest er et sjov og farverigt indslag, der vil skabe minder, der varer ved, for dit barn og dine gæster. Mange vil huske, hvordan de til festen fik lov til at indtage en ny rolle, og hvordan det skabte grobund for nye relationer og sjove lege. Hvad mere kan man ønske sig?
Udtalelser
"Jeg var så heldig, at vinde en konkurrence her på siden. I går i forbindelse med pigernes fødselsdag blev gevinsten indløst. Det var en rigtig god oplevelse for de børn og barnlige sjæle, som blandt andet blev tryllet om til regnbuer, kaniner, klovne og farlige tigre. Victoria havde sin kuffert fyldt af diverse ting og farver og fremstod meget professionel."
Kristina AndresenMor
"I forbindelse med min datters 7-års fødselsdag havde vi inviteret pigerne fra hendes klasse til en skøn pyjamas party med overnatning. Jeg havde med stor begejstring fulgt Happyfaces Facebook side i en periode og overvejelserne gik på ansigtsmaling eller glitter tattoos. Jeg kontaktede Victoria og derfra gik det nemt med at planlægge og koordinere. Hun var meget professionel og sød i kommunikationen både før, under og efter besøget. Pigerne var begejstrede og menukortet med forskellige skabeloner blev studeret nøje. De 7 piger valgte den ønskede template og de fik selv lov til at vælge farver til mesterværket. Det var et kæmpe hit og Victoria var rigtig sød og kunne også fint rumme det lidt høje energi niveau hos pigerne. Jeg kan på det varmeste anbefale at booke Victoria."
Veronika Rye LarsenMor
”Jeg kontaktede Victoria, fordi vi skulle fejre vores yngstes barnedåb og storebror synes at ansigtsmaling er det fedeste. Til barnedåben var en del børn inviteret.
Samarbejdet med Victoria var enkelt og ligetil. Hun var meget imødekommende og fangede hurtigt børnenes opmærksomhed, da hun ankom.
Gæsterne tog meget positivt imod indslaget, som vi efterfølgende fik stor ros for og flere der har sagt at det kunne de også finde på til deres fest. Der var næsten ligeså mange voksne som børn der lige skulle have lavet noget.
Jeg anbefaler Victoria til andre - det har været et meget behageligt samarbejde."
Pernille DansboMor
Tidligere
Næste